I 2013 var vi på cykelferie til Samsø. Når jeg skriver til, så mener jeg til 🙂 Vi cyklede nemlig hele vejen fra Vestjylland til Samsø.

Det var en ret udfordrende tur, men også lærerig! Mikkel på 11 år, Emil på 9 år og Jeppe på 7 år cyklede selv med oppakning og hele molevitten. Pelle på 5 år sad på en efterløber på mig og Calle på 3 år havde kongetronen i cykels hænger på fars cykel!

Som om turen ikke var lang nok, så cyklede vi endda 30 km forkert på turen dertil! Da vi skulle hjem (farfar havde sat bil og trailer ved færgen i Hou) havde vi tilbagelagt intet mindre end 210 km!! Også de små ben!

Da vi i år har 10 års bryllupsdag og besluttede os at tage på en kærestetur bare Krede og jeg, blev vi enige om at vi ville til Samsø. Denne gang tog vi den lidt nemmere løsning, kørte hertil i bil pakket op ned to scootere.

Fuldstændig som normalt, var vi igen sent på den og fik købt billet til færgen 3 min før afgang… Vi nåede det og kom afsted 🙂

Scooterne viste sig at være en fantastisk ide 🙂
Vi har haft den skønneste weekend med masser af oplevelser, godt mad og tid til hinanden!

Samsø gemmer på skøn natur, gode råvare og masser af hygge.

Vi boede på Ilse Made hotel – Hotellet ved kilden, som er et hyggeligt lille hotel, der værner om ro og hygge.

img_5089

Vi har kørt en masse kilometer og nydt at vi ikke måtte træde i pedalerne, nu hvor blæsten også er kommet til Samsø…

img_5059 img_5066 img_5068 img_5084 img_5137

Vi har spist aftensmad på Nordøens Restaurant i Nordby. Gammel traditionel mad, som bare smager rigtig godt!

Vi har også spist i Ballen på Dokken, som er det gamle skibsværft. Her er en hyggelig atmosfære og de laver super lækkert mad 🙂

img_5109

Hjemturen gik med Chek in 10.45 – afgang 10.45… Vi nåede lige ind på færgen, da broen kørte op og vi sejlede…