Det var de 3 uger…

Så gik der pludselig godt tre uger…pist væk!

Vi er nu på vej hjemad igen.

Nürnberg har som altid været skøn!

Masser af drengehørm med fede biler, motorlyd og lækkert mad.

Vi har en regel der hedder at der skal omsættes mindst en carrywurst, mindst en zigøjnerschnitzel og så skal der spises spaghettieis hver dag…

Og det har vi gjort 😉

Vi har set oldtimerræs og været på tanken og kigge på modelbiler. Her har vi også brugt tid på bare at kigge på biler, for det er her, hvor de fede biler kommer for at tanke.

Jeg har været på cykeltur i Kreuzberg. Jeg skulle se kirken og se om jeg kunne komme nærmere på den flotte borg, som strutter så flot op i landskabet. Det lykkedes ikke rigtig og da borgen er privatejet og beboet, er der ingen adgang for turister. Men flot det er den.

Nürnberg er et sted, hvor vi er kommet mange gange med drengene og de elsker at komme tilbage til det kendte. Ismanden snakker og fortæller små historier og det er bare hyggeligt 😊

Vi har haft en dejlig ferie, dog med en anelse udfordringer, som vi ikke lige har prøvet før…

De første par dage var seje og blev tilbragt i bilen.. Vi kunne ikke få en plads ved Maggiore og måtte køre direkte til Gardasøen. Vores nyindkøbte telt var ikke tæt og to gange har vi oplevet, at det dryppede i panden på os, da det regnede voldsomt om natten.

Vi elskede den røde gummibåd og var meget glad for at have den med, da der var vandrotter ved badebroen 😬

Vi har haft besøg af et forben i teltet og en svane ved morgenbordet. En slange svømmede forbi i vandkanten og så så vi en sød bæver i bjergene i Schweiz 😃Dyrerig ferie i år 😅

Alt i alt har det været nogle rigtig gode uger og problemerne undervejs, har vi løst 😉 Nu går turen hjemad og hverdagen lurer om hjørnet.Attachment.png

Farvel for denne gang til Schweiz

I dag har vi flyttedag og derfor udnyttede vi sidste dag i Schweiz i går 😊

Vi har til morgenmad på campingpladsen har en skøn udsigt til nogle kæmpe bjerge.  I en kløft mellem to bjerge har vi kunnet spotte en rød bro langt oppe og den måtte vi altså kigge nærmere på.

Turen derop forgik på gåben og var ret hård… Det sidste stykke var også en smule nervepirrende….

Men vi nåede broen og fik de fantastiske udsigt med 👌🏻 

Da vi stod på broen kunne vi se, at der var endnu en bro længere oppe. Stien derop turde vi ikke tage med børnene og vi blev enige om, at vi godt kunne nyde det fra der, hvor vi var 😊

Vi kunne læse os til, at der normalt skulle være en vandfald, som løb gennem kløften. Men den var desværre helt tørret ind.

Da vi kom ned blev vi enige om, at Schweiz skulle sluttes af med en badetur. Så vi kørte til Brienzersee og badede i det lækre turkise vand 😍

I dag har vi sat i bilen og sidder her stadig.

Vi har sat næsen mod Tyskland. Her slutter vi på en skøn campingplads, som vi har besøgt mange gang. Pladsen ligger ved Nürnbergringen og ved den super charmerende by Adenau, som har verdens bedste is-cafe (hvis man spørger os) 

Vi er ret forelskede…

Vi er ret så vilde med Schweiz! Uanset hvor man bevæger sig hen er der bare smuk smuk smuk…

Eneste minus er, at alt er mega dyrt!

Mad, ture, entréer…alt koster helt vildt.

Men…her er bare så skønt!

Vi har brugt dagene på at få set området.

Vi har været i Lauterbrunnen, som er en lille smuk bjergby. Byen har et kæmpe vandfald, som falder fra toppen af et bjerg. Man kan komme et stykke op i bjerget, op til vandfaldet og det skulle vi selvfølgelig 😉 

Byen er super fin, med de fine brune huse, grøn natur omringet af bjerge og så det smukke vandfald 😊

I gåafstand fra campingpladsen (Balmweid Camping) vi bor på, finder man også eg smukt vandfald. Den har vi selvfølgelig også være i 😉 Det er vildt at lege i vandet mens vandfaldet bruser ned med voldsom kraft! Strømmen er stærk og vandet ret så koldt. Men det gør ikke så meget i varmen.

Vi har også været på riverrafting hos Outdoor Interlaken i Matten.

Det var super fedt og vi havde en vild sjov tur. Det er ikke sidste gang vi skal prøve det 😁

Vores guide Owen, som var fra New Zealand var frisk og sjov.

Han spurgte om Pelle ville have en svømmetur og vup, så hev han ham i vandet, dyppede ham og hev ham op igen 😂 Mikkel fik lov at agere guide på et stykke af turen og Owen fortalte at Mikkel nu var klar til et sommerferie job næste år. Han sluttede dig sætningen af med at Mikkel kunne få lov at vaske vådedragter 😂 Han var sjov og ungerne var med på det 😁


Vi havde en sjov, vild og våd tur langs den brusende, strømmende flod. Vandet hernede har en ret vild farve…

Turen sluttede af i søen i Interlaken. Det er ret fascinerende hvordan vandet ændre både temperatur og farve. Søen er fuldstændig turkis blåt og kan sammenlignes med farven, som vandet havde da vi var i Thailand.

Når man sejler i søen virker det helt uvirkeligt, det er vanvittig smukt og man føler sig lille nede i båden blandt de store bjerge!

Vi er super fascineret ❤

Wauw!! Schweiz 😍

Så kom rejsedagen. 

Vi havde ellers regnvejr igen sidste nat, men det var ikke så voldsomt.

Afsted mod Schweiz!

Vi var ikke kommet mange kilometer ind i Schweiz før den barske natur vidste sig!

Det er SÅ smukt

Efter noget tids kørsel endte vi i vejarbejde, og vi holdte i kø kø kø!! 

Da muligheden for at hoppe på en anden vej kom, sprang vi af motorvejen.

Det skulle vise dig at være en vild og overvældende bjergrute…

Vi har kørt i bjergene både i Østrig, Italien, Thailand og på Mallorca! Men det her er det vildeste vi nogensinde har prøvet! De virkelig vilde steder var ikke så nemt at tage billeder af, men det var snoede veje med voldsomme stigninger.

Og det skulle så gøres med en båd på traileren 🤪 Folk kiggede også en anelse på os 😂

Men turen var fuldstændig fantastisk!!

Vi kørte op ad de vildeste veje og måtte ret så mange gange helt ned i anden gear. Det var pænt hårdt for bilen og det betød at vi “heldigvis” måtte have en del stop undervejs 😉

Og det vare ret vildt! Umådelig smuk udsigt! Sne som vi kunne gå på og lege med til trods for at det slet ikke var koldt, altså luften. Sneen tilgengæld var meget koldt…

Naturen er så barsk hernede og vandet har en smukt salt agtig farve. Det er ret vildt at se alle de mange smukke vandfald, som vælter ned alle steder!!

Da vi havde haft den første bjergtur og var kommet ned igen, gik der ikke længe før den næste kom. Da vi var kommet op ad de første par stigninger begyndte det at regne og billederne er derfor ikke så gode – desværre. Det var nemlig fuldstændig magisk!

På toppen af dette bjerg lå der 3 søer, som var afspærret af kæmpe store dæmninger! I den ene sø brød en stort vandfald ud fra en klippe. 

Halvvejs nede af bjergene stoppede tegnene heldigvis. Det var heller ikke vild praktisk med voldsom nedstigning, trailer med båd og regnvejr…

Endelig kom vi til campingpladsen og her stod den sødeste dejligste dame og tog imod os med åbne arme. Vi er helt klart landet et sted, hvor der er rart at være!!

Klokken var over ni og vi havde ikke spist. 

Det var mørkt og teltet skulle op!

Vi gik i krig og fik teltet sat og gik i restauranten og fik spist. Det gør vi så nok ikke igen… Maden var super god, men prisen alt for dyr….

Nu har vi fået en god nats søvn og glæder os til at se mere ❤️

Schweiz! Du gør det godt 😉

Ny plan…igen

Planen var egentlig at vi skulle køre til Schweiz i dag, men da himlen stod i flammer i nat med bulder, torden, lyn og massiv regn kan vi ikke pakke sammen i dag..

Alt sejler og da regnen havde buldret løs på teltet i en halv time begyndte det at dryppe i panden på os 😂

Vi tager det med godt humør og ser positivt på at i dag kan drengene sove længe, for det er ikke ulideligt varmt 🤪

Så tager vi en kop kaffe imens ❤