Hej Verden!

Hej Verden!

Velkommen til mit livs eventyr!

Mit navn er Susanne. Jeg er 35 år gammel og er lige begyndt på mit livs eventyr!

Jeg har altid drømt om at komme ud og se HELE verden 🙂 Men fik nok startet lidt forkert, ligesom mange andre 😉

Jeg mødte min elskede mand i 1999. Vi var unge og havde hele verden foran os. Et lille års tid senere blev vi enige om, at vi skulle være unge forældre. Det gik ret stærkt! Og allerede i august 2001 fik vi den dejligste lille dreng – Mikkel. Det var en stor omvæltning og selvom vi havde blod på tanden og bare ville kunne det hele. Så var det svært. Vi havde dårlig økonomi, en gård der var ved at vælte, 8 heste som konstant havde behov for dyrlæge og JA! Det var ikke nemt.

Men vi oksede der ud af og selvom fremtidens lys var svær at få øje på, ja så havde vi jo hinanden. Den skønneste familie i verden 🙂

Men et barn blev til to og to til tre! I 2003 kom Emil til verden og i 2005 kom Jeppe til verden.

Vi fik solgt gården, skiftet til nyt arbejde og kom af med alle hestene. Et nyt liv kunne tage sin start og lyset for enden af tunnelen kunne nu ses!

Vi købte et skønt hus i byen og var bare SÅ lykkelige

Vi besluttede at det nu var tid til et bryllup og blev gift 🙂

I 2008 kom Pelle til verden og i 2010 kom Calle til verden.

Vores familie var nu helt perfekt 🙂

Jeg fik job som dagplejer, hvilket jeg elsker!!!

Vores drøm om at se verden blev også stille og roligt sat igang. Vi startede i det små, da det er dyrt at rejse med 5 børn. Vi har været i Paris – Disneyland, Holland, Tyskland og Sverige. Men drømmer fortsat om at komme længere væk i længere tid 🙂

I 2014 flyttede en af Mikkels klassekammerater til Kina med sin familie. Det var her det startede! Det var her hvor det for alvor gik op for os, at vi bare er nødt til at opleve verden! HELE VERDEN 🙂

Mikkel, Emil og jeg tog den lange lange tur til Kina og besøgte familien! Indtil nu – var dette mit livs eventyr!!!

 

Men det kommer der meget mere om 😉

Fortsat god dag 🙂DSC_6331

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden!