Gdansk har vist at være en virkelig god sted til en mini ferie – ja faktisk kan man snildt bruge længere tid.

Jeg er solgt til den skønne by med de mange dejlige restauranter og cafeer. Ja og så er priserne bestemt også rigtig gode 😉

Jeg var afsted med min mor og min svigerinde. Vi har sådan en tur hver sommer 😊

Vi ankom med fly torsdag aften og tjekkede ind på Hotel Sadova, som er et ret nyt hotel. Det var et rigtig fint hotel, og der var intet at beklage sig over her. Tilmed lå den lige ved Old Town, som er et rigtig dejligt sted i Gdansk.

Hotel og fly blev booket gennem Travelscoop, som har hjulpet os før. De har rigtig mange gode tilbud og denne var et af dem. 

Fredag morgen kl 9 blev vi hentet af Sebastian, som er guide ved Poland by Locals. Vi havde nemlig booket en guidet tur til Stutthof Deathcamp, som er en koncentrationslejr fra 2. Verdenskrig.

Sebastian var rigtig god til at fortælle, og denne dag skulle vise sig, at blive virkelig oplevelsesrig.

Han tog os med til Westerplatte, som var stedet hvor det hele begyndte. Her lå hovedkvarteret for soldaterne, indtil russerne bombede det i smadder.

Faktisk begyndte tyskerne allerede to år før krigen med at forberede til det, som skulle blive et kæmpe mareridt i hele Europa.

Bagefter kørte vi til Stutthof deathcamp. Sebastian formodede at fortælle hele historien og alle de vigtige detaljer. Det var så spændende og så forfærdeligt på samme tid. Så mange polakker, russere og jøder har mistet livet i disse år, og Stutthof var ikke uden undtagelse. Sult, mishandling og drab. I gaskammeret kunne de slå 77 mennesker ihjel i timen, børn, kvinder og mænd! I krematoriet kunne der brændes 12 mennesker i timen! Asken i betonblokken og skosålerne i barakken bevidner om, at det var mange som måtte lade livet.

Da vi var blevet vist rundt i deathcampen kørte vi ud til en lille polsk turistby, og tog os en kaffepause. Fik snakket og spist gofry, men vi stadig var påvirket af hele den forfærdelige historie! Tænk at mennesket kan være så ondt!

Efter en god pause skulle vi det sidste sted. Vi kørte ned til færgen.

Jeg ved ikke præcis hvor langt der var, men det var et godt stykke… Den dag da fangerne blev befriet, skulle de få til færgen. De var udmattede, udsultede og nogle syge. Under den lange tur mistede halvdelen af fangerne livet, fordi de faldt om. På breden står en mindesten til minde om disse mennesker.

Vi sejlede over og blev kørt hjem til hotellet. Denne historie har vi snakket meget om på denne tur. Vi ville absolut ikke være foruden og skal man til Gdansk, så gør jer selv den tjeneste, at gøre det samme. Turen kostede ca 400 kr pr mand og varede det meste af dagen.

Jeg vil ikke fortælle alle detaljer omkring denne tur, da jeg bestemt håber, at nogle af jer får muligheden for selv at tage afsted.

Resten af tiden har vi brugt på at spise lækkert mad og få nogle fine drinks 😉

Vi har været en tur oppe i St Marys Church, som er en kæmpe kirke.

Her kan man komme op i tårnet og se ud over hele byen. Det er så smukt!

Vi har også været i Amber Sky, som er et pariser hjul. Her skal man dog være klar over at den køre 5 omgange – så bliv ikke nervøs! Du kommer ud igen 😂

Vi har sejlet en tur med et piratskib på floden. Den tur var dog slet ikke som forventet og vi må tilstå, at vi var noget skuffet… Langs floden er der mest industribygninger og kraner…

Men Gdansk byder på smukke bygninger, lækkert mad og et dejligt folkefærd. 

Vi anbefaler helt sikkert at man giver Gdansk en chance. 

Ud over det som vi har set, er der et utal af både museums og andre historiske steder.