Hej Verden!

Med sommerfugle i maven!!!!

Hold da op!!! Det var bestemt med sommerfugle i maven, at vi drog afsted til lufthavnen en dejlig dag i februar!!!

Klokken var ikke engang 5 om morgenen, men trætheden mærkede vi slet ikke! Denne rejse havde vi ventet på i flere måneder, hvor vi ved fælles hjælp havde sparet sammen! Mikkel, Emil og jeg skulle inden længe på vores livs rejse! Og et døgn senere ville vi befinde os på den anden side af jorden! Det var en vild tanke!

Vi fulgtes med en kammerat til Mikkel og hans mor. Så heldigvis var vi ikke helt alene på turen.

Far, Jeppe , Pelle og Calle var alle med i lufthavnen, for at vinke farvel til os.

Mikkel skulle nu på besøg os vennen Viktor og Emil skulle besøge lillebror Daniel. Jeppe havde også fået tilbud om at komme med. Men han gad bestemt ikke at flyve så mange timer!

Vi steg ombord på flyet, som skulle lande i Paris. Det var Emils første flyvetur og det kunne mærkes.

IMG_4739

Vi landede i Paris og skulle vente lidt tid før vi igen skulle flyve. Denne gang til Shanghai!

Det var en super behagelig flyvetur og drengene hyggede sig vældigt med det smarte lille fjernsyn.

Kl 6 om morgene landede vi i Shanghai! Og sikke et virvar!!! Da vi kom ud af lufthavnen, blev vi Shanghai’et af en taxachauffør, som mente at han skulle køre os til lufthavnen! Vi var ikke helt trygge, da han hev kufferterne ud af hænderne på os og proppede dem i bilen. En bil hvor vi i øvrigt heller ikke kunne være! Han ville have 500 kr for turen! Vi fik distraheret ham og hevet vores kufferter tilbage og så ellers afsted til taxakøen, hvor vi fik tildelt taxier!

Vi kørte i to taxier til hotellet. Mikkel, Emil og jeg i den ene, som så skulle følge efter vores rejsemakkere, som kørte foran. Vi var ikke engang kommet ud af lufthavnen, før han var blevet væk fra de andre!!! Her sad vi – bagi en taxa, som blev kørt af en kineser, der absolut ikke forstod engelsk!!!! Efter en pæn lang køretur, hvor vi ikke så meget som nærmede sig byen, var jeg nærmest klar til at springe ud!!!! Men så ringede min tlf. Det var manden fra lufthavnen, som havde sendt os afsted! Han fik chaufføren i røret og pludselig så det noget lysere ud.

Indenfor kort tid drejede vi pludselig ind i byen og få minutter efter holdt vi udenfor Royal Le Meridien, hvor vi skulle bo! Hold fast hvor var jeg dog lettet! Det kostede 100 kinesiske kroner! Billigt billigt i forhold til hvad Shanghai’eren ville have i lufthavnen!!!

Vi fik tjekket ind på vores hotelværelse og tog os en god lur, inden vi igen skulle på opdagelse 🙂

Vores hotel med de to følehorn, som bare var så nem genkendelig, når vi begav os ud i byen :)

Vores hotel med de to følehorn, som bare var så nem genkendelig, når vi begav os ud i byen 🙂

Det kommer der endnu mere om 🙂 🙂 🙂

Fortsat dejlig dag 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden!