Roadtrip – Cinque Terre

Cinque Terre var et af de stedet, som vi havde som et must see på vores tur!
Vi udvalgte to af de fem byer, som vi ville besøge.

Det skulle vise sig at vores forarbejde hjemmefra ikke var helt fuldendt!

Parkeringen var meget vanskeligt! Vi kørte helt oppe i bjergene, ned igen til byen Manarola, for at få at vide at vi ikke måtte parkere med autocamper! Vi fik med ret stor besvær vendt camperen rundt på den meget snævre plads, kørte op ad de stejle veje og tilbage til en parkeringsplads, hvor vi kunne holde.

Det skulle vise sig at være lige oven over byen Riomaggioire, som var den anden by vi ville besøge.

Der var pænt langt ned og det så ikke umiddelbart ud til at der var anden vej end udenom til Manarola.

Manarola er virkelig smuk! Kulørte huse, små gader, vand det stille strømmer ned fra bjergene og bakkede veje og klippeskrænter! Det er meget smuk!

Ved vandet er der alletiders bade sted, hvor børn og voksne sprang ud fra klipperne! Desværre var der bare alt alt for mange turister! Et besøg udenfor sæsonen ville have været helt i særklasse!

Drengene fik badet og vi nød en is ved en hyggelig lille iscafe.

Da vi havde set det vi skulle tog vi toget til Riomaggioire. Super nemt, det tog max 5 min.

Riomaggioire er slet slet ikke at sammenligne med Manarola. Det er også en smuk lille by, men slet ikke i forhold til Manarola. Der imod havde vi byen næsten for os selv 🙂

En “sød” italiensk dame fortalte os, at vi kunne tage en smutvej op til autocamperen med en trappe op, hvor der gik en sti hen til en stadion. Her skulle der være en sti op til parkeringspladsen, som vi kunne se mange mange meter oppe over os!

Vi gik afsted ad små trapper og stier. Vi gik langt! Pludselig var stien dækket af stikkende brombær!!! Vi moslede os igennem og stak os som bare pokker!

Vi kunne se hegnet og lyset til stadion og tænkte at vi bare lige skulle igennem her!

Av av av!!! Det var gennem de største og vildeste stikkende brombær!!! For så at komme til et kæmpe gammelt hegn!!!

Det var ganske uoverskueligt at vende om! Det betød at vi skulle gennem flere meter sti dækket af brombær endnu engang!

I nederste hjørne af hegnet var der et lille hul. Jeppe var hurtig til at komme på den anden side og råbte at “YES han var igennem og kunne se en bil!

Vi moslede os (nok mest mor og far, som var lige store nok til det lille hul!) igennem, helt ned på maven, ind til endnu en omgang brombær og så ud til et helt unik syn!!!

Det vi kom ud til var en total forladt overbegroet gammel fodboldbane med en tom træskur, hvor man kunne se, at der boede nogen! En gammel hærget bil og helt ærligt, så var det en smule skummelt at færdes der med 5 børn midt på et bjerg (som stadig lå mange mange meter under vejen, hvor parkeringspladsen lå!) og hvor der muligvis boede en skummel fyr i et gammel træskur!

Vi var drivvåde af sved, fyldt med snavs og pikke og havde de vildeste rifter efter brombærgrenene!

En smal ødelagt lille vej gik op, virkelig op! Afsted det gik, det føltes nu helt rigtig!

Mikkel, Jeppe, Calle og jeg var de første der nåede toppen og vi satte os pustende ned og ventede på de sidste 3.

En bil holdt ind og snakkede til Mikkel. Jeg skyndte mig derhen for at høre hvad de ville!

De skulle blot spørge om vej til stranden. Her stod jeg med det vildeste hår, sved der rendte ned over næsen og pustede som om jeg havde løbet en maraton, og forklarede vejen ned til badestedet ved Manarola!!!

Da jeg så mig selv i spejlet ved bilen og kiggede nærmere på manden min og vores drengen slog det mig, at de virkelig må havde snakket om hvad pokker vi lige havde gang i!!!

Men nå! Vi var endelig nået til camperen! Efter en tur i vildmarken, som havde taget flere timer! Aldrig har jeg været så glad for at se vores bil før! ENDELIG!

Vi kørte videre op gennem bjergene, virkelig op! Så langt op at det gik med sneglefart, da camperen havde det en smule hårdt!

Da vi nåede toppen var vejen spærret!!! Der var vejarbejde og eneste vej til Deiva Marina hvor vi skulle overnatte, var tilbage igen!

De vi nåede La Spezia tog vi på Burgerking og snakkede og grinte af hele denne tåbelige situation (eller situationer!) vi var havnet i! Nu måtte heldet vel snart vende tilbage….

Klokken var ved at være mange, vi skulle have handlet og kørt turen til Deiva Marina.

Vi fandt en butik, nåede lige ind inden de sagde i højtaleren at nu var det lukketid. Hev vare ned fra hylden, fik betalt og kom ud! Det var ret heldigt!

Vi kørte afsted og tog de 45 km til Deiva Marina, fandt campingpladsen og var så heldig at de lige havde en ledig plads, dog kun til dagen efter! Perfekt! Heldet var tilbage igen 🙂

En halv time efter ankomst lød der pludselig et voldsomt sus og så stod der ellers flammer op fra naboen, hvor der var gået ild i en gasflaske!! Efterfølgende kom lugten! Ilden var hurtigt slukket af menneskene omkring, men en mand havde fået voldsomme forbrændninger og måtte hentes af en ambulance!

Vi måtte konstatere at det vist var godt at denne dag var ved at være ovre! For der var godt nok sket lige rigeligt!

Vi sov en god søvn inden turen nu går videre.