Et dejligt gensyn :)

Total som stjerner!!!!

Emil er normalt ret så kræsen! Virkelig! Han er den eneste af vores drenge, som bare ikke spiser rugbrød, ketchup, ost og meget meget mere! Inden vi tog afsted snakkede vi meget om, at det mad vi skulle have her i Kina, jo var mad som ingen af os kendte. Vi blev derfor nødt til at møde det med åbent sind og være villige til at prøve at smage på tingene.

Emil klarede det over alt forventning! Familien Jeppesen havde fundet en Sushi Restaurant, som de bare elskede at komme på. Vi blev taget med derhen og jeg var meget meget spændt på Emils reaktion! Han klarede det til UG og smagte på mange forskellige slags! jeg var faktisk rigtig stolt af ham da han sagde at denne her (med agurkfyld) var rigtig god 🙂 Thumps Up Emil!!!

IMG_4962

 

Nu er Sushi jo japansk, og derfor slet ikke særlig kinesisk. Men det skulle prøves. Og jeg som faktisk ikke er særlig vild med fisk, må tilstå at dette smagte himmelsk!!! Virkelig god sushi!

I dag skulle vi en tur i byens gader. Der var virkelig mange butikker og hold op hvor var mange af tingene billige! Drengene fik købt en masse tøj og jeg fik købt det lækreste undertøj! Det var tydeligt at kineserne synes at vi var noget ekstraordinært!

Da jeg købte undertøjet var der mindst ti kinesiske piger, som stormede hen og hev det samme sæt ned af hylden! Vi blev enige om, sat jeg vist havde reddet butikkens omsætning for den dag 🙂 Mikkel købte også to trøjer i en butik og med det samme han prøvede trøjerne, var der en ung kinesisk fyr, som prøvede det samme sæt. Da Mikkel betalte, gik han også i køen og betalte! Lidt sjovt at de reagere sådan.

Lianyungang er en “lille” kinesisk by, hvor der “kun” bor 5,5 mill mennesker og Familien Jeppesen er de eneste danskere! Så jo det er et særsyn med så mange styks blegfis mennesker 🙂 De var helt vilde med ungerne og tog billeder i stride strømme! Drengene synes at det var vældig sjovt og følte sig total som kendte!!! Så snart de sagde ja til et billede, strømmede der flere til!

Total som kendte! Folk strømmede til for at få taget billeder med vores børn

Total som kendte! Folk strømmede til for at få taget billeder med vores børn

Man kan jo godt undre sig over hvad de vil bruge sådanne billeder til. De kender os jo ikke!

Men en kineser havde en af dagene taget et billede af Emil og lagt på QQ som er en slags kinesisk facebook. Men vi var derover havde billedet fået ikke mindre end 400.000 likes!!! Det er jo vildt!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et dejligt gensyn :)