Når moder instinktet bliver sat på prøve

De situationer hvor man virkelig bliver bange i, de oplevelser som sætter for helt ind hjertet og tankerne om hvad det kunne være sket hvis nu!! De kræver tid, de kræver at man får tænkt dem igennem og de kan mærkes!!

Sådan en følelse var, hvad jeg følte på en banegård midt i Bangkok!

Jeg var ikke klar til at skrive om det dengang, og jeg kan stadig mærke suget i maven ved tanken om, hvordan jeg følte i situationen…

Vores søde chauffør (som drengene stadig snakker rigtig meget om) Ming, satte os af ved banegården i Bangkok, hvor vi skulle tage nattoget til Koh Samui.

Vi var der i god tid og satte os på gulvet blandt en del andre mennesker.

Der var Thai boksning på stor skærm og ved siden af os sad der 3 thailandske mænd og så på. De hyggede sig og fik da også lidt øl til.

Den ene af mændene begyndte at snakke til børnene, som pænt svarede og opførte sig søde.
Han var venlig og der var ikke noget ondt i det.
Drengene svarede ham når han sagde noget, men deres opmærksomhed var på os – ikke ham.

Emil ville gerne har en donut og havde spottet en donuts butik ude ved kanten.
Emil og Calle gik derhen og jeg sad og holdt øje med dem.
Men pludselig rejser manden sig, han går hen til drengene og lægger en arm om Emil, som vender hovedet og kigger på mig.

Jeg er meget opmærksom og har falkeøjne på drengene!

De køber donuts og begynder at gå tilbage mod os andre, da manden drejer Calle rundt og tager Emil i armen og trækker dem den anden vej!

Jeg får en stråle at skræk helt ned i maven og alle mulige tankerflyver gennem mig!!

Siger til Jeppe at han skal sætte sig sammen med Pelle og blive der!

Skynder mig op men de er Allerede ude af syne! Jeg kan mærker at jeg panikker og får øje på dem inde i en kiosk.
Manden har armene fyldt med vandflasker og holder penge i hånden som han vifter over hovedet!!

Jeg flyver mod ham og siger NO NO NO!!!

Min tanker flyver rundt!!! Hvorfor vil han købe vand til drengene??? Hvad er hans bagtanke??? Jeg sidder her og ligner en enlig europæisk mor!! Hvad regner han med at få til gengæld???

Inden jeg når at gøre mere, står der en Thailandsk politimand ved siden af mig. Han ser tydeligt min paniske reaktion og tager vandet fra manden og beder ham om at gå ud… Han spørger om jeg er okay og jeg siger ja – da det pludselig går op for mig, at han er på vej tilbage – tilbage til lige der hvor jeg efterlod Pelle og Jeppe, alt imens jeg står der i butikken og betaler!

Jeg får travlt – meget travlt!!!

Jeg næstmest løber tilbage med calle hængene efter mig og Emil i hælene.

Da vi kommer tilbage sidder de pænt, hvor de skulle. Manden sidder samme sted som før og kigger ned i jorden.

Jeppe siger sødt: mor jeg tror at han blev ked af det…

Emil kigger stille på mig og jeg kan godt se nu, at jeg nok overreagerede.

Jeg snakker med drengene og fortæller dem, at jeg blev SÅ bange!!

Emil nikket og siger: mor det kan jeg godt forstå!

Jeg giver manden en undskyldning og siger til ham: I Got so scared!!! Sorry

Heldigvis er det nu tid til at komme med toget!
Vi stiger på, finder vores kupé og får en dejlig rejse ned gennem Thailand!